• Fri levering til pakkeshop over 399 kr.
Forside

Neglelak

Neglelak

Base- og Top Coat
Kemi-fri Neglelak
Neglelak - effekter
Neglelak - farver

På udkig efter neglelak?

Så er du kommet det rette sted. Her hos MINTA har vi over 1500 forskellige neglelakker i alle farver og finishes! Der er noget for enhver smag, og her går du helt sikkert ikke forgæves!
Vi har delt dem op i kategorier, så det er nemmere for dig at finde præcis dem du gerne vil have. Så ved du hvilket mærke (brand), farve, finish (glimmer, mat osv.) eller måske vandbaseret (børnelakker) du er på jagt efter, så tryk blot på knappen. Vi har også sat alle base og top coat under en knap.

Neglelak er blevet en trend - en mode - et accessorie alle har - et musthave til enhver kvinde! Neglelak er også blevet et samleobjekt - noget man kan udstille, glæde sig over og holde af!
Der er hende der bruger neglelak hver eneste dag og føler sig "nøgen" uden. Hende der bruger timer hver uge, på at lave nye flotte nail art designs. Og så er der hende der bruger neglelak engang i mellem - og hende der bruger lak til festlige lejligheder.
Der findes alle typer, og der findes neglelak til alle typerne. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, og hos MINTA er der plads (og rigeligt med neglelak) til alle - dig der er på jagt efter din første neglelak, og dig der har 1000 forskellige, og stadig ikke kan finde én at tage på. 

Og nej... Neglelak er ikke længere bare en rød klassisk lak. Neglelak er så meget mere og fåes i alle nuancer, former, finishes og mærker. Der findes så mange neglelakker på markedet, at det er umuligt at følge med. Rød, gul, grøn, pink, lyserød, sort, blå, gul, orange... og jeg kunne blive ved. Og selvfølgelig alle farvenuancer derimellem.

I bunden af siden, finder du et par tips fra os. God fornøjelse.

Hvordan lægger man neglelak? Der holder længe?

Til det her spørgsmål er der lige så mange svar, som der er fortvivlede kvinder der føler ”at de aldrig lærer at lægge neglelakken pænt”.

Jeg hader at måtte sige det til dig – men det første vigtige punkt er øvelse – og tålmodighed. En evne som ingen (eller i hvert fald få) besidder når det handler om neglelak. MEN – gode råd er altid godt, så jeg vil give dig mine bedste råd til en god, ”smertefri” lakering.

Brug nu for guds skyld en ordentlig neglelak. Og nej – den neglelak du har haft stående i køleskabet de sidste 10 år er nok ikke den bedste at starte med. Af gode begynder neglelakker vil jeg anbefale Color by MINTA eller Moyra – Color by MINTA tørrer hurtigst og er meget nemme at lægge. Moyra er et billigt og godt mærke som både giver dig en god tørretid og en fantastisk konsistens i alle deres neglelakker, som gør påføringen nem og så problemfri som overhoved muligt.

Brug basecoat – hvis du har lyst. Personligt bruger jeg aldrig basecoat – jeg synes det forsinker tørretiden.
Har du meget rillede negle kan det dog være en ide at bruge en basecoat, kaldet en ”ridgefiller” – den fylder rillerne ud og giver en mere jævn overflade på din negl. Det er svært at lægge en flot lak, hvis dine negle er ujævne, for så vil neglelakken flyde ned i de ”dybe” områder. Du kan risikere misfarvninger på neglene, hvis du ikke bruger basecoat, men det er oftest kun hvis du har tørre og uplejede negle – tørre negle suger selvfølgelig mere til sig – også farve!

Læg tynde lag – og læg dem i så få strøg som muligt. Jeg starter altid med en dråbe neglelak på midten af neglen – jeg presser den, med penslen, ned til neglebåndet (1-2 mm fra), også kører jeg først ud til højre i et strøg, også ud til venstre i et strøg, og til sidst fylder jeg ud i midten. Altså i alt: 3 strøg. 
Lad være at gå i panik hvis det ikke er perfekt – hvis du begynder at stryge oven i din lak nu, så går det først galt. Den er i gang med at tørre, og hvis du prøver at rette noget, så gør du kun mere skade end gavn. Lad det tørre 2 minutter, og så er du klar til 2. lag, som skal lægges præcist som det første.

Nogle lakker – specielt pastel og lyse farver – kræver altså 3 lag. Men de fleste kan nøjes med 2 lag også er de heldækkende!

Har du ramt neglebåndet?

Du kan nemt lave en flot clean up med en clean up pensel! Du dupper den i lidt neglelakfjerner og derefter kører du den forsigtigt rundt ved neglebåndet, så du får fjernet alt det neglelak, der ikke skulle være der.

Brug en god topcoat til sidst – så holder din neglelak længere! Husk at forsegle den frie kant.
Også må du ikke miste modet! Om en måned er du allerede MEGET bedre!

Neglelak til gravide

Når man bliver gravid, bliver mange pludselig i tvivl om det er okay at bruge neglelak.

Jeg synes ikke at der er noget rigtigt svar, og det er op til den enkelte kvinde, at beslutte om hun føler, det er rigtigt eller forkert. Alle neglelakker der bliver solgt hos MINTA er minimum 3-free, hvilket betyder at de er uden de 3 mest udskældte allergener og hormonforstyrrende stoffer; formaldehyd, toulene og phatelater.

Mange af neglelakkerne hos MINTA er 5-free, og her er der så fjernet endnu flere af de eventuelt problematiske stoffer – neglelakken indeholder dog stadig organisk opløsningsmiddel. Det er det du kan lugte når du bruger neglelak – det er en del af opløsningsmidlet der fordamper.  

Vil du være helt på den sikre side, men har virkelig svært ved at undvære din neglelak, så har jeg oprettet en side, hvor jeg har samlet alle vandbaserede neglelakker. Vandbaserede neglelakker er helt uden opløsningsmiddel – de giver ikke helt den samme shine som du kender fra din normale neglelak, men de er det sikreste valg, hvis du vil være helt kemi-fri under din graviditet.

Her under finder du links til de mest populære farver:

Blå neglelak

Sort neglelak

Gul neglelak

Sølv neglelak

Guld neglelak

 

Der findes uendeligt mange forskellige neglelak brands, og endnu flere forskellige neglelakker - hos MINTA prøver jeg, at finde de smukkeste og skønneste neglelakker til dig. Jeg prøver at vælge ud, så jeg har lidt af det hele - lidt af alle farver, lidt af alle finishes - lidt til alle. Jeg er meget lydhør overfor netop dine ønsker, så har du nogle gode ideer til det næste mærke på shoppen, så send mig gerne en mail på kontakt@minta.dk