• Fri levering til pakkeshop over 399 kr.

Facts om neglelak

Omkring 3.000 f.v.t. var Kineserne godt i gang med en form for neglelak. Denne bestod af en blanding af æggehvider, bivoks, gelatine, harpiks fra Akacietræer og alun. Så farvede man det med blomsterblade, eller guld eller sølv støv.

 

Hvem opfandt moderne neglelak?

Inspirationen til den mere moderne neglelak som vi kender den i dag udspringer fra bilindustrien i 1920’erne, rettere sagt autolak. Det var den franske manicurist Michelle Manard, som lavede ændringer i formlen til autolak, så hun lavede den første uigennemsigtige neglelak. Og hendes arbejdsgiver kunne kende et godt produkt da han så det, så i fællesskab skabte Charles Revson og hans bror Joseph et nyt firma, Revlon, men den første rigtige neglelak i 1932. Og i dag har firmaet en værdi på mere end 19 milliarder kroner.

 

Hvad kan en neglelak koste?

Hvis man går tilbage til 1934, så kostede en enkelt neglelak 2,21 kroner, det er hvad der i dag vil svare til 44,95 kroner. Det er vel ikke så slemt?

Til gengæld så koster verdens dyreste neglelak kun den lette sum af knap 1,6 millioner kroner. Den hedder Black Diamond King og den er lavet med 267 karat sorte diamanter.

 

Hvor kommer akrylnegle fra?

Akrylnegle eller forlængede negle går også langt tilbage i tiden. I Egypten blev lange negle brugt som et statussymbol. Man havde lange negle, men de var ikke lavet med en flot manicure. Neglene blev som regel lavet af knogler, elfenben eller endda guld. Hvis vi kunne rende rundt med guldnegle i dag, så havde vi også mange penge!

De forlængede negle blev netop brugt som et symbol for velfærd, for det var ikke muligt for den arbejdende klasse at have lange fine negle, når de skulle lave manuelt arbejde, derfor var det kun de rige der kunne det.

De akrylnegle som vi har i dag, kommer til dels fra tandlægeklinikker. Der var en tandlæge der på et tidspunkt flækkede en negl, og så begyndte han at eksperimentere med tandlægeakryl og diverse kemikalier for at skabe en falsk negle der kunne dække for den flækkede.

Men det var først senere i slutningen af 70’erne at Dr. Stuart Nordstrom, opfandt den professionelle væske og pulver til at lave akryl med. Han blev senere hen skaberen af det mærke mange af os kender nemlig CND.

 

Hvad er ellers værd at vide om neglelak?

En åben flaske med neglelak kan holde sig i omkring to år fra du åbner den første gang, hvor nogle af ingredienserne i flasken vil begynde at fordampe, dette vil ændre drastisk på konsistensen på din neglelak og den kan i sidste ende tørre helt ud, men dette kan du forebygge ved f.eks. at anvende en neglelakfortynder. Men mens en åbnet neglelak tørrer ud, så kan en uåbnet faktisk holde sig for evigt. Nogle af de kemikalier der er i en neglelak, herunder det opløsningsmiddel der holder det flydende. Ses som værende farligt affald, så derfor bør du altid sortere dem efter dette.

Men vidste du så godt at man kan finde neglelak med fødevarer i? Det er så ikke direkte fødevarer, så du finder ikke en fisk dernede i. Men fødevareekstrakter der er nogle med kål i, som skulle blødgøre og lysne din negl. Hvidløg for at styrke neglen, eller agurk, som skulle kunne undgå flossede negle.

Du skal helst ikke opbevare dine lakker på hverken badeværelset eller i køleskabet. Fugten og temperaturen kan få den til at skabe kondens og/eller krystallisere og dette ødelægger din neglelak. Det vil sige at for vores skyld må du gerne, men for din egen skyld opfordrer vi dig til at opbevare dem et tørt sted ved stuetemperatur og uden direkte sollys.