• Fri levering til pakkeshop over 399 kr.
Hvad er 3-free, 5-free og 7-free-neglelak

Hvad er 3-free, 5-free og 7-free neglelak?

Neglelak er sammensat af forskellige ingredienser, men det er ikke alle ingredienserne, der er lige gode for kroppen og naturen.

Derfor ser vi mere og mere, at neglelaksfirmaerne fjerner nogle af de skadelige ingredienser og laver 3-free, 5-free, 7-free - ja, nogle gange endnu-mere-free - lakker.

Men hvad er så forskellen på 3-free, 5-free og 7-free?

Hvad er 3-free neglelak?

Hvis en neglelak er 3-free, betyder det, at den IKKE indeholder kemikalierne formaldehyd, toulene og Dibutyl Phthalate (DBP). Formaldehyd kan være kræftfremkaldende, DBP kan påvirke blandt andet fertiliteten og toulene er et kemikalie, der kan være skadeligt for dig, hvis du er udsat for det i længere tid.

Hvad er 5-free neglelak?

5-free neglelak indeholder ligesom 3-free neglelak ikke formaldehyd, toulen og DBP og så er ingredienserne Formaldehyde Resin og Camphor også pillet ud. Camphor er det kemikalie, der nogle gange kan tørre dine negle ud og misfarve dem, mens formaldehyde resin kan være allergifremkaldende for nogle. 

Hvad er 7-free neglelak?

Når en neglelak er 7-free indeholder den IKKE alle de ovenstående kemikaler og er desuden også fri for Ethyl Tosylamide og Xylene, der kan være allergifremkaldende for nogle.

Mærker som ILNP er 7-free.

Hvad er 10-free neglelak?

10-free neglelak indeholder ikke kemikalierne ovenfor, og så er de yderligere fri for phthalater, parabener og parfume.

Mærker som Cirque er 10-free.

Hvis du vil være helt fri for skadelig kemi

Hvis du vil være helt fri for skadelig kemi, så skal du gå med vandbaseret neglelak. Vandbaseret neglelak er nemlig 18-free og er super allergivenligt. Derudover er vandbaseret neglelak godt at bruge til børn eller til dig, der er gravid. Du kan læse mere om vandbaseret neglelak her.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ingredienserne i alle vores lakker her.

Tilknyttede produkter